Her starter så en ny dag præcis som igår

von Holstein checker tænder & vandkæmmer sit hår

& tænker ved sig selv mon jeg når det

& Philipshaver sit skæg

mens husets frue bange som altid

balancerer hele morgenen på en knivsæg





Hun venter i sit køkken nu med kaffen parat

på den fyr hun i sin tid lidt naivt kaldte for sweetheart

& scanner uden meninger avisen

& skodder endnu en smøg

mens gløden den forvandles til aske

siver Holstein ud af døren som tobaksrøg





I Villa Trianon Petit hvor Holsteins de bor

har det altid været lig med pli aldrig at sige et ord

med mindre man har noget på hjerte

hva' ingen her synes at ha'

for man nyder i al stilhed alene

& hver for sig hinanden som en smagssag





For nu at runde balladen af & løse dens gåde

er det oplagt at min fantasi ikke vil ku' hjælpe dem noget

men gemt mellem alle disse linier

sku' det stå klart for enhver

at skønskriften på væggen falmer

eller erstattes af ulæselige kragetæer