Adolf var af stand velbåren

men han elsked Thora uden held

så styrted han sig lige ud fra Rundetårn

og slog sig rent forskrækkeligt ihjel

Hul i det



Thora sad og græd ved nålen

Da hun fik at vide Adolfs død

så gik hun hen og drak af vitriålen

og døde af den slemme drik hun nød

Hul i det



Adolfs fader tålte ikke

at hans søn så skammeligt omkom;

så traurig hængte han sig i en strikke

da først han havde drukket flasken tom

Hul i det



Moderen fik knapt fornummen

at de andre sådan vandret bort

så hun sig tog en snaps af opiummen

og sov sig død, ak, livets fryd er kort

Hul i det



Deres skrædder var af slagsen

da han mærked, kunderne blev væk

myrded han sig samme dag med saksen

Da konen så det, døde hun af skræk

Hul i det



Og en mand, som kom fra Fyen,

skønt han slet, slet ingen havde kendt

da han så, hvor galt det var i byen

skød han sig ved Thoras hus omtrendt

Hul i det



Jeg, som drejer denne kasse

jeg er ked af livet, ser I vel

men jeg vil ikke dø som denne masse

Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel



Hul i det